Sommerens sidste og næstsidste dag blev tilbragt sammen med gode veninder gennem 50 år i Hvalpsund. Vejret viste fra sin bedste side så meget af tiden blev tilbragt udendørs, med masser af snak og hygge. Der var også både kaffe, kage, mad, vin, chips og spiritus, så hvis nogen manglede noget, var det deres egen skyld. Vi mødes næste år igen i Vendsyssel.
Dette er stedet hvor vi skriver lidt om livet i og omkring tipien som er opstillet i haven. Vi fortæller også lidt om hvilke ting vi går og roder med, samt naturligvis en del om vor dejlige hund.
søndag, august 31, 2008
Sidste dag i august
Sommerens sidste og næstsidste dag blev tilbragt sammen med gode veninder gennem 50 år i Hvalpsund. Vejret viste fra sin bedste side så meget af tiden blev tilbragt udendørs, med masser af snak og hygge. Der var også både kaffe, kage, mad, vin, chips og spiritus, så hvis nogen manglede noget, var det deres egen skyld. Vi mødes næste år igen i Vendsyssel.
torsdag, august 28, 2008
Vindruer
Så er det helt slut med vindrueplanten på terassen.
Sidst vi besluttede det og kappede planten af 10 cm over jorden, kom der et nyt skud fra jorden som virkede sund og frisk og derfor fik den en lov til at vise om den var levedygtig, det var den men den var syg og inficeret med svamp, så nu er der kappet helt af.
Der vil nu blive plantet en ny vindrue i drivhuset, og på terassen skal der så gro en clematis, hvilket vi tror er en god løsning, da vi gerne vil have noget levende på vores lukkede terasse.
onsdag, august 27, 2008
Sensommer
Hvor er vejret dog deprimende her sidst på sommeren, regn, regn og atter regn, nu er det ved at være nok. Nu trænger vi til sol og varme et stykke tid, så batterierne kan blive opladet. Denne solsikke virker dog ikke ubetinget ked af vejret, men den er også en af de seje, vokset op fra et frø som er tabt af fuglene som spiser på fodrebrættet, og den har sammen med et par søskende fået god fodfæste. Alt gror helt vildt i haven for tiden, græsset skal snart klares med en grønthøster, ukrudtet fylder meget i bedene, så der bliver noget at tage fat på, når der bliver lidt tid i overskud, hvilket der ikke er nu, da det står på maling og indflytning i stuen. Poul Erik er også optaget af faderens flytning til plejehjem, da der så er et hus som skal tømmes og sælges, og alt tager jo tid.
tirsdag, august 26, 2008
Skive Museuum
Skive Museum var mere end Allan Otte, der var et fantastisk børnemuseum, hvor man gik ind i forskellige rum, og man må røre ved alle tingene, så det var et virkelig godt tiltag til at gøre børn nysgerrige m.h.t. hvordan dagligdagen var i gamle dage, desuden var der en fyldestgørende udstillig om Skive by og oplands historie, som jo nok har større interesse for nuværende og tidligere Skivebeboere end for os, men helt klart et plus på museumssiden.
mandag, august 25, 2008
Kultur - fredag
Fredagen stod i kulturens tegn, besøg på Skive Museum hvor Allan Otte udstillede. Da Allan er en af Sussi's medstuderende fra gymnasiet, og de har tilbragt en den fællestimer med billedkunst på Vesthimmerlands Gymnasium måtte vi selvfølgelig se hans udstilling i Skive, og vi blev bestemt ikke skuffede, han er helt klart en "upcoming kunstner" her vi vort lille land. Han bliver også beskrevet som landskabsmaler, og når man ser hans malerier, er det også virkelig som man ser, men alligevel ikke ser, hvad der sker rundt omkring os i dagligdagen . Altså helt dagligdags situationer, man ellers ikke reflekterer så meget over. En havareret bil i vejkanten, et forladt hus og et væltet halmlæs m.m.. En rigitg øjenåbner. Hvis I får mulighed for at se en udstilling med ham, så giv jer tid, han er en øjenåbner.
Mårup Kirke
Følger lidt med på P4 Nordjylland, og hører at dagen idag er begyndelsen af flytningen af Mårup Kirke. Det første der bliver fjernet er det store anker foran kirken, og så er Nationalmuseet indover for at finde ud af hvordan resten skal flyttes. Det ser ikke ud til at der er en plan for hvor kirken skal flyttes hen endnu, og jeg synes heller ikke at kystsikringsprojektet er afsluttet ordentlig, så det virker lidt som en hovsaløsning, men det er jo det man ser masser af af i denne regerings tid, ikke ret meget er ordentlig gennemtænkt, hverken inden for socialområdet eller kulturområdet og måske heller ikke inden for alle andre områder, det mærkes helt klart at der er topstyring på alle områder, og ikke ret meget af dette kommer den "almindelige" borger tilgode, men vi kan vel ikke klage, for vi størstedelen af den danske befolkning har jo stemt denne regering ind.
onsdag, august 20, 2008
Skive
Weekenden gav også tid til en tur på gåben rundt i Skive, hvor der også blev kigget på huse, men det er ikke det samme som at gå rundt i Viborg, hvor masser af husene rummer charmerede detaljer, her ser det ikke ud som der bliver gjort ret meget for at vedligeholde og kæle for detaljer, men ellers er Skive en dejlig by med et rigtig godt gågadekvarter, hvor der lørdag formiddag, hvor vi var der, er masser af liv, levende musik og masser af mennesker. PÅ fredag skal jeg stifte bekendskab med Skive Museum, hvor Sussi og jeg skal se en udstilling med landskabsmalerier af Allan Otte, som er en ung kunstner her fra nabolaget. Jeg glæder mig.
tirsdag, august 19, 2008
Weekend og gulvlakering
Da vi har fået gulvet i stuen slebet og lakeret blev vi lidt hjemløse denne weekend, og derfor allierede vi os med Sune, og flyttede ind hos ham.
Da vejret var helt fantastisk, kørte vi en tur til Flyndersø og nød naturen der, det er et meget smukt sted.
Herhjemme går vi stadig lidt hjælpeløse rundt, da vi først må tage stuen i brug igen onsdag, og så skal der også lige hældes lidt maling på væggene, så der skal nok gå endnu en uge før vi kan flytte helt ind. Møblerne står rundt i de andre rum, så der er stier vi kan færdes på, men ret rart er det dog ikke, men det skal vel være skidt for at det kan blive godt. Sussi kommer heldigvis i morgen for at hjælpe, så er der da to ekstra hænder til at tage fat.
Da vejret var helt fantastisk, kørte vi en tur til Flyndersø og nød naturen der, det er et meget smukt sted.
Herhjemme går vi stadig lidt hjælpeløse rundt, da vi først må tage stuen i brug igen onsdag, og så skal der også lige hældes lidt maling på væggene, så der skal nok gå endnu en uge før vi kan flytte helt ind. Møblerne står rundt i de andre rum, så der er stier vi kan færdes på, men ret rart er det dog ikke, men det skal vel være skidt for at det kan blive godt. Sussi kommer heldigvis i morgen for at hjælpe, så er der da to ekstra hænder til at tage fat.
fredag, august 08, 2008
Liljerne i haven
nyder godt af vejret, så de viser en overdådig blomsterpragt for tiden. Det ser ud som de nyder det blandede vejr med både sol og regn.
Nu er weekenden begyndt og der lidt forskellige gøremål som skal klares. Bl.a. skal stuen tømmes for alt, da der kommer gulvmontør og sliber og lakerer gulvet på torsdag.. Når stuen alligevel er ryddet for alt, vil vi lige give væggene en gang nyt maling, så næste uge vil helt klart gå for os, uden vi behøver at lede efter arbejde.
torsdag, august 07, 2008
Slut
Så blev den sommerferie brugt, jeg er startet på arbejde i dag, og der ventede store dynger, som nu er blevet sorteret. De næste dag må så bruges til at få styr på de forskellige ting, i den rækkefølge som haster mest.Jeg er godt brugt, da det er hårdt at begynde efter 3 uger, hvor intet har været i faste rammer. Heldigvis har vi stadig rester, som kan laves til spiselige måltider, og sådan en vælges helt sikkert i dag.
Tirsdagen blev jo brugt på udflugt sammen med Britta, og det var en god dag men desværre havde vi så travlt med at komme af sted, at jeg glemte mit kamera, så derfor ingen fotodokumentation fra turen, som gik til Fur, men vi tilbragte en rigtig dejlig dag på øen, som bød på både natur, kultur og sejltur.
Vi indtog en dejlig frokost på Fur Bryghus, så Fur Museum samt besøgte en spændende gårdbutik ved navn Klode http://www.furhereford.dk/ og så kørte vi lidt rundt på øen, og så rigtig meget af den smukke natur.
Tirsdagen blev jo brugt på udflugt sammen med Britta, og det var en god dag men desværre havde vi så travlt med at komme af sted, at jeg glemte mit kamera, så derfor ingen fotodokumentation fra turen, som gik til Fur, men vi tilbragte en rigtig dejlig dag på øen, som bød på både natur, kultur og sejltur.
Vi indtog en dejlig frokost på Fur Bryghus, så Fur Museum samt besøgte en spændende gårdbutik ved navn Klode http://www.furhereford.dk/ og så kørte vi lidt rundt på øen, og så rigtig meget af den smukke natur.
mandag, august 04, 2008
Regn, regn og atter regn
Nu har der næsten ikke været regnvejr i 4 måneder, og så ser det ud til at alt den manglende nedbør skal komme på bare 1 døgn her først i august. I skrivende stund er kl. 15.30 og der er allerede kommet 40 mm nedbør i dag, så det kan blive til en del mere, da der ikke er spor tegn på, at det stopper, for himlen er helt blygrå og det er nødvendig med lys tændt indendøre. Vi har heller ikke stor glæde af solvarmen på en dag som denne, hvor solen slet ikke har vist sig, så i aften skal der vist tændes op i stokeren, så vi kan få varmt vand igen. Alligevel er det hyggeligt med sådan en dag. Formiddagen blev brugt i Hannes gode selskab, med en god snak om alt mellem himmel og jord. Hun er et af de mennesker, hvor man altid føler sig beriget, når man har tilbragt tid sammen med hende. Eftermiddagen er brugt til lidt kig på internettet, da jeg i morgen skal på tur med en anden god veninde, Britta, og hun overlader altid udflugtens mål til mig, og der er kigget efter forskellige muligheder for oplevelser, men uanset hvor vi kommer hen, bliver det en god dag, for det er dejligt at tilbringe tid sammen.
Etiketter:
oplevelser,
reflektion,
udflugter,
veninder
Costa del Hvalpsund
Det er nok ikke lige i dag at lokaliteten skal besøges, men jeg har hørt en lille fugl synge om, at jeg skal tilbringe den sidste weekend i denne måned i sommerhus der, sammen med "tøserne" fra min folkeskoleklasse, så er vejret forhåbentlig en del bedre end i dag, hvor regnen står ned i stride strømme.
Stedet er nok et lille besøg værd, da der efterhånden er blevet rigtig hyggeligt ved havnen der, med både galleri, antikvitetsbutik, kro og nærområdets bedste pølsekiosk, samtidig er der også en lille Café i et af de gamle fiskehuse, hvor det også er dejligt at indtage et lille måltid eller en latte og så bare sidde stille og nyde udsynet til musligekuttere og måger.
søndag, august 03, 2008
Her er den så...
Sunes nye bil. en Citroen Jumper, lav model med indvendig lift. Gulvet er forhøjet fortil, så Sune har plads ved siden af føreren. Han er stolt som en pave, og medbringer sit Dankort hvergang vi er ude at at køre, så der kan fyldes diesel på "dyret". Som han siger "bare lidt diesel og så af sted" Den vil helt sikkert bringe os rundt på mange gode ture i fædrelandet, så der ikke nogen der ikke kan risikere at vi pludselig lander ved deres hoveddør, og så er det jo lige med at finde en god undskyldning for at der ikke kan serveres en kop øl eller kaffe. Tænk lige over det.
Den vil helt sikkert bringe os på mange gode ture rundt i fædrelandet, så der er ikke nogen der
Abonner på:
Opslag (Atom)