torsdag, november 30, 2006

Så er vi klar til julemåneden


I morgen har vi den 1.december og vi går ind i julemåneden, vi har fået lavet adventkrans, kalenderdekoration, fundet diverse juleopskrifter frem og været hos Marianne til hende årlige julebazar, hvor der blev indkøbt nogle nye ting til at pynte op med til jul.
Jeg har lige fundet opskriften på den gode hvide julegløg, og vil lige delagtiggøre jer i opskriften, som følger her:
3 dl. konc. hyldeblomstsaft
1 vaniljestang
8 hele nelliker
1 lille stykke tørret ingefær
1 flaske tør hvidvin
evt. rom
mandelsplitter
lyse rosiner.
Bland hyldeblomstsaft, en vaniljestang flækket på langs, nelliker og ingefær, og lad det trække til næste dag. Tilsæt hvidvin og varm gløggen op. Den må ikke koge. Smag evt. til med rom, og fordel i glas med mandelsplitter og rosiner.
Server dertil gode æbleskiver:
1/2 ltr. mælk
100 g. smør (margarine)
50 g gær
4 æg
4 spsk sukker
1/2 tsk salt
ca. 1 tsk. kardemomme
400 g hvedemel.
Smelt magarine, tilsæt mælk og udrør gær heri.
Tilsæt øvrige indgredienser. Hæver ca. 1/2 time.
Der bliver 50-60 stk.
Fryseegnet.

I går var det Sunes fødselsdag

I går var til Sunes fødselsdag, og han havde inviteret Vera, Arne, Sussi, Claus og os på restaurant Kreta. Det var en god oplevelse, med dejlig græsk mad og en rigtig god betjening.
Vi havede alle en rigtig god oplevelse i meget hyggelige rammer.
Sune havde en god fødselsdag, med masser af gaver og meget opmærksomhed. Posted by Picasa

torsdag, november 23, 2006

Årets sidste rose

Jeg gik en tur i haven i går i det dejlige solskinsvejr, og fandt denne rose som havede forvildet sig gennem plankeværket, hvor den måske får mere lys end på vestsiden hvor den er plantet. Der er i hvert fald ikke skyggen af blomstring på den anden side. Det er måske den sidste vi ser i år, eller hvem ved, med det lune vejr vi har, kan det da være at andre planter giver sig til at blomstre på unormale tider.
Nu har der blæst så meget, at der faktisk ingen blade er på træer og buske, så vores have er meget åben i tiden, det åbner også for at vi kan se langt ud over markerne, og det er ret hyggeligt, da der for tiden går mindst 20 heste her rundt omkring.
Der kommer også en del fugle til foderstederne, men det er vist mest magelighed, da der er mad nok at finde i naturen endnu.
Vi har et par tyrkerduer som er daglige gæster, og det har de været over et år. Endnu har vi ikke set flagspætten, men mon ikke også den kommer når der bliver koldt nok.

tirsdag, november 21, 2006

Forskud på julen
















I denne mørke, regnfulde, blæsende november er det lidt dejligt at man kan tage forskud på den kommende jul, og pynte op i stuen med julestjerner, amarylis og hyracinter. Det spreder lys og en dejlig duft, og man bliver lidt gladere når man kommer ind og får tændt mange stearinlys.
Vi har også været hos Charlotte og Claus for at hente et udendørs juletræ, og der er blevet sat lyskæder på de to jernstativer som skal lyse op på vor terasse, vi mangler bare en fordelerdåse så der kan blive sat strøm til, men det klarer Poul Erik forhåbentlig i morgen, så der også kan være lys i baghaven.

mandag, november 20, 2006

Jensens forældre


Synes lige at Jensens forældre også skal vises frem på bloggen. Det er et par rigtig rare hunde som bor sammen hos Heidi og Søren. Sune har taget billederne da Jensen var på besøg. Det var en god oplevelse, hvor han legede meget med faren. Moren syntes vist at han var en møgirriterende unge. Hun havde vist ikke glemt da hun havde 5 stk. i lømmelalderen.

torsdag, november 16, 2006

Jensens første jul
















Nu har Jensen fået en adventskalender, og han har svært ved at vente til 1.søndag i advent med at åbne.Det er Sussi som har været på førjuleshopping i London, og hun kunne ikke stå for fristelsen til at købe en gave med hjem til Jensen. (Det var sørme godt at hun ikke fik lyst til at købe en creation i tyl og blonde til ham). Han er gået hen og er blevet træt, og tager sig en lille lur på køkkengulvet. Han er nu blevet 4 mdr. og skal i morgen revaccineres og have indsat chip hos dyrlægen.

Æbleskiven bliver flittigt vendt

Jeg har lovet Sussi at hjælpe med at bage æbleskiver til hende og Claus' store adventhyggedag den 09. december og derfor er jeg gået igang nu. Det er også rart for så kan man så småt begynde at komme lidt julestemning.

Borscht - uhm


Jeg fik lyst til at lave borscht til os - og det var en succes. Det smagte helt vildt godt, og derfor følger Hannes opskrift her:
Til 6 personer tager man:
2 fed hakket hvidløg
100 g finthakkede løg
1/2 kg groftrevne rødbeder
2 groftrevne gulerødder
1 lille groftrevet persillerod
2 spsk olivenolie
225 g grofteven kartoffel
1 lille dåse koncentreret tomatpuré
1 1/2-2 l. grønsagsbouillon
1 laurbærblad
salt-friskkværner peber
Sauter hvidløg, løg, rødbede, gullerødder og persillerod i olie 4-5 min. under omrøreing. Bland kartofler, tomatpuré, bouillon og laurbærblad i, og lad det snurre under låg 1 time. Blend suppen og smag til med salt og peber.
Rør 3 dl creme fraice med purløg og smang til med salt og peber.
Server suppen og kom en klat krydret creme fraice på toppe.

mandag, november 06, 2006

Weekend (søndag)



Søndag var der noget blæsende og vi valgte der- for at trække i varmt tøj og ta' en tur i skoven med Jensen. Det var en god tur, hvor Jensen fik mulighed for at opleve en masse nye lugte. Vi fandt mos og kogler som vi hjemførte, så vi har noget, når vi skal igang med at lave julepynt og dekorationer. Der var stadig masser af svampe i skovbunden og på stubbene, det er ærgerligt, at vi ingen kendskab har til hvilke der er spiselige, men måske kan vi næste efterår tage på tur med en naturvejleder, så vi kan lære nogle gode spisesvampe at kende.
På hjemvejen kørte vi forbi Ib, som sælger dekorationsgran, og fik nobilis og fyr med hjem, så kan vi få noget pyntet op udendørs, da vore Haloweengræskar også blev ødelagt af frosten.

Weekend (lørdag)

Lørdag havde vi travlt i haven, da frosten havde taget livet af vore dehliaer, knoldbegonier og gladiolus. Vi måtte altså. igang med opgravning, så vi kan få knoldene tørret og vinteropbevaret.

Sidst på eftermiddagen havde vi aftalt med Peter at han skulle komme med rendegraveren, så pælen med tårnfalkekassen kunne blive rettet op, den har stået temmelig skævt siden stormen den 8. januar 2005. Det hjalp meget, og vi har nu kommet stabilgrus ned omkring stammen, så vi håber ikke at det sker igen.



fredag, november 03, 2006

Morgenstund har guld i mund


Prøv lige at se den smukke solopgang som var idag. Så bliver man da i godt humør, det hjælper naturligvis også at der snart er weekend.

torsdag, november 02, 2006

Maleri

Jeg har været utrolig heldig.
I lørdags havde vi besøg af Vera, Arne, Anne og Ove, og Vera havde en gave med til os (måske mest mig), et maleri som hun havde malet for ca. 1 år siden. Jeg har lige fra jeg så det første gang været meget facineret af dette maleri. Jeg synes der er mange ting at se i dette maleri. Uanset hvilket humør jeg er i, kan jeg se noget. Når humøret ikke er for godt, ser jeg noget positivt bag de måske noget dystre masker (ansigter) på billedet.
Og når man er glad, kan man se lyset. Vi har nu fået maleriet hængt op, og jeg ser på det mange gange hver dag.
Tak Vera.

Da der nu er efterår måtte jeg jo lave en bagt æblekage til gæsterne, og her følger opskriften:
Skræl en portion gode "danske" madæber og læg den i et smurt ildfast fad lagvis med sukker og kanel.
Lave en smuldredejg af:
75 g. smør
50 g. sukker
ca. 100 g. hvedemel
lidt havregryn.
Kom smuldredejgen over æblerne og bag det i ovnen ved 200 gr. i ca. 20 min.

Velbekomme. Conni

onsdag, november 01, 2006

Kong Vinter

Knap er sommertiden sluttet, før Kong Vinter viste sit bestemt ikke allerkønneste ansigt. Der har idag været bidende koldt,med temperaturer kun lige over frysepunktet og så har der blæst en hel pelikan fra nord. Da jeg allerede kl. 12,00 skulle hjem fra arbejde var der 5 cm sne, som skulle fjernes fra bilen, og jeg var taget af sted i sandaler. Surt show. Efter vi begge var kommet hjem, var Poul Erik ude for at tage de sidste rødbeder op, da vi har hørt at de ikke tåler frost. Han skulle også have gulerødder og porrer ind, da vi er ved at koge gule ærter, det er da rigtig vintermad.
Billedet er taget sidst på eftermiddagen, hvor vinden har lagt sig og solen er ved at gå ned.