søndag, februar 17, 2008

Vinterferie


















Vi har lige været på ferie hos Sune, hvor vi tilbragte nogle dejlige dage. Ankom onsdag eftermiddag og kørte derfra lørdag eftermiddag. Vejret har været pragtfuld, med masser af sol og blå himmel. Da vi ankom onsdag blev tiden brugt med at få vore ting anbragt, og derefter spisning i fællesrummet, hvor Sune havde bestilt mad til os. Om aftenen så vi "De Nattergale" boksen som Sune havde fået i julegave, og vi fik os et godt grin. Om torsdagen skulle der gøres klar til gæster, da Sussi havde meldt sin ankomst, og Birgit og Leif var inviteret til mad og pubbesøg. Vi fik grillen støvet af, og der blev tilberedt fyldt mørbrad samt pølser, hvortil der blev serveret pastasalat og kartoffelsalat med æbler og kapers, og til dessert fik vi Sunes hjemmelavede is med rom og rosiner, et dejligt måltid. Vi nåede så også et besøg på John Bull, pubben som er beliggende lige over for Sunes lejlighed, men til hans store ærgelse har været lukket i al den tid han har boet der, men heldigvis genåbnede netop den dag vor dronning besøgte byen, og det er dejligt. Fredag var vi ude for at fodre fugle i haven, og det var nødvendig at finde havestole frem så solen kunne nydes. Til aftensmad tilberedte Sussi og Sune pizza, da hans pizzasten skulle prøves af, derefter var der tid til en gang spil, og det havde vi som sædvanlig stor morskab ved. Måske var der lidt snyd med, da spillet var hentet i fællesrummet, og måske havde Sune spillet det mange gange, for alle svarene på spørgsmålene kom promte fra ham. Lørdag blev efter brunsch med blødkogte æg og pandekager så en "Tjek ud dag", og det er rigtig godt for Jensen at være hjemme igen, da han vist mener at det er beværligt at bo i en lille lejlighed, men det har været en rigtig god ferie for alle.



1 kommentar:

Sussi sagde ...

Dejlig vinterferie - og så "bankede" børnene endnu engang de voksne i spil ;-)