søndag, maj 31, 2009

Pinsedag


Vågnede igen til en dejlig morgen vejrmæssig. Det er dejligt for danskerne at vejret arter sig når der nu igen er en lille miniferie, så alle har god mulighed for at trække udendørs, og få lidt sol på kinderne. Jeg så godt nok ikke pinsesolen danse, men jeg så den dog stå op, men det var nu stille og roligt, men jeg havde jo heller ikke været vågen hele natten for at opleve fænomenet.
Når vi nu om lidt har indtaget morgenmad, er det planen at vi kører til en "put and takesø" for eventuelt at få et par ørreder med hjem til grillen. Ikke lige at det er sat på madplanen til i dag, for Sussi lander her engang i eftermiddag og det er jo ikke lige hendes livret, nej, vi skal bare have lasagne, for vi synes ikke at der skal bruges for megen køkkentid i dette pragtfulde vejr, vi vil heller bruge tid udendørs.

Ingen kommentarer: