En dejlig morgen med let frost og meget solskin, og det trænger vi også til efter julens blæst og regn.
Tipistængerne står stadig i haven, men vi "skal" have dem taget ned, så de kan få en gang linolie inden dugen monteres for næste sæson.
Fuglene nyder helt klart at vi sørger for fodring i rimelig mængde.
Vi selv nyder hyacinter og andet pynt ved vor indgangsdør.
Måske skal der ild i de "finske ovne" i aften, hvor der er nytårsaften.
Her til morgen er vandbassinet i haven dækket af et tyndt lag is og græsset er også dækket af et tyndt lag rimfrost.
Alt i alt tegner det til at blive en smuk dag.
GODT NYTÅR.