mandag, januar 29, 2007

Lystfiskerpremiere

Så havde Ålestrup Lystfiskerforening sin første fællestur der den 27. jan gik til Lerchenfeld Å.
Der mødte fem håbefulde fiskere op og efter en tur omkring Brugsen i Gedsted for at købe gæstekort gik turen til Holmen ved Vesterbølle.
På vejen dertil måtte vi lige holde tilbage for en flok rådyr (12 stk) der ikke var helt færdige med morgenmaden. Jeg måtte lige en tur hjem igen da mine støvler stadig lå udenfor værkstedsdøren.
Vel tilbage ved åen begyndte jeg at fiske nedad åen hvor vandstanden var faldet betydeligt siden sidste week-end. Bredderne var stadig stive af frost og luften stadig så kold at linen et par gange frøs fast i stangøjerne.
Jeg fik ingen fisk med flere af de andre deltagere havde fisk på land, men da det hovedsagelig var undermålere blev ingen fisk hjemtaget mens jeg var der. Fik jeg ingen fisk var der til gengæld et utroligt dyreliv. Da jeg gik tilbage for at varme mig med et krus te lettede jeg en hare og en flok agerhøns. Ellers var der en livlig trafik af svaner, ænder og sågar en isfugl.
Ved middagstid var jeg fornøjet af kolde tæer og kørte hjem blot for en time senere at prøve lykken ved Ulbjeg Klint, det gav heller ikke noget udover oplevelsen ved at være ved/i vandet.
Så gik den lørdag med en masse frisk luft, Næste gang jeg tager til Ulbjerg tager jeg Jensen med og Conni, hvis hun vil/har lyst.

fredag, januar 26, 2007

Endelig-----





Endelig fik vi julen ryddet væk og fik vores hjem nogenlunde rengjort, så vi er klar til at starte med forskellige tiltag som gør dagene lidt lysere. Vi har altså fået lys og blomster stillet an i vores hjem, så det ikke virker så vinteragtigt når vi kommer hjem fra arbejde. Denne vinter er altså hård at komme igennem, men det er måske fordi vi ikke er unge længere, og derfor har brug for masser af lys i vores liv.
Nu er det heldigvis weekend så vi skal bare se at få slappet af, måske bagt lidt forskelligt og komme en del ud i lyset (hvis der ikke bliver regnvejr) med Jensen.
Det kan også snart blive dejligt at se de nye frøkataloger, så der kan findes ud af hvad vi vil have sået i urtehaven i år.
I år skal vi have tørret en del krydderurter til the, så vi ikke skal bruge alm. indkøbt the, da det meste er en skuffelse. Det bedste alternativ til hjemmelavet the er i øjeblikket "hvid the"

torsdag, januar 25, 2007

Vitaminer
















I fredags var Sussi herhjemme for at få sin fødselsdagsgave, som hvert år er en tur med mor i byen for at købe tøj. Da det var overstået måtte vi en tur omkring Brovejens Frugtplantage for at få tanket op med vitaminer. Der fandt vi ud af, at de sælger den mest fantastiske æblemost, presset af æbler fra egen frugtplantage, det vil vi gerne anbefale til alle som er lidt trætte af diverse supermarkeders produkter. Vi måtte også ha' noget af deres honning, hvor bierne har mæsket sig i æbleblomster og mælkebøtter. Derudover købte vi æbler bl.a. Filippa som er en måske næsten glemt sort, men som er fortræffelig både som spise- og madæble, så nu skal vi have æblekage.
I deres have har de af 2 udgåede træer fået lavet træskulpturer (æble og pære) og det er da velvalgt lige netop der.

onsdag, januar 24, 2007

Vinterbilleder



Så smuk var dagen igår, da vi kom hjem fra arbejde kl. 16.30, lavtstående sol mod sydvest, dunhamrene i vandbassinet glaserede og et lille lag sne overalt samt fuldstændig vindstille.
Det er ikke så slemt med vinter, bare det ikke er regn, blæst og mørkt.

OPRYDNING


Nu skal vi vist i haven for at rydde op efter stormen. Havemøbler, krukker og et brugt juletræ flyder rundt i et virvar på terassen, og det er jo ikke et særlig kønt syn inde fra stuen. Tipien (d.v.s. stængerne) bukkede også under, måske ikke for blæsten alene, men en kombination af en meget våd og svuppet græsplæne og så vind, så i lørdags valgte den at ligge sig ned, det var et surrealistisk syn, for det startede som slowmotion og pludselig gik det meget hurtigt, og bum så var alle stænger på jorden hulter til bulter. Heldigvis var der kun en som knækkede og det var kun spidsen som det gik ud over, så vi tror at den er lang nok endnu. Det er lidt underligt når man kommer kørende, for vi har jo været vant til at vi kunne se den som en statue i vor have noget før vi var hjemme.
Nu er det så blevet frostvejr, så det bliver spændende at se om blomsterne som er temmelig langt fremme på nuværende tidspunkt klarer det.

fredag, januar 19, 2007

Oversvømmelse

En køretur rundt i det Himmerlandske landskab, viser oversvømmelser alle vegne efter denne måneds kraftige regnvejr. 3 mindre storme har også presset meget vand op i åerne, både Låstrup og Lerkenfeldt. Det er meget sjovt at tænke på, at der hvor der nu lystigt svømmer svaner rundt vil der om 1/2 år græsse kreaturer. Det bliver mere problematisk for bondemanden som ejer den anden mark, da han ikke nåede at få høstet majsen i tide, så den er nok ikke brugelig nu, men er nok en god gang grøntgødning ved nedpløjning, når der engang bliver muligt at køre på markerne igen, for i øjeblikket er Himmerland altså meget våd, selv i haven svupper vi rundt, så gummistøvler er det bedste fodtøj i øjeblikket.

torsdag, januar 18, 2007

Maddag



Vi har aftalt med vore naboer Robert og Susanne at spise sammen hver tirsdag, så i tirsdags glædede vi os til at være fri for madlavning, men kl. 14 ringede Susanne at hun desværre blev en del forsinket på arbejde, om vi ville hente Robert i "fritteren", og om vi så kunne droppe fællesspisningen. Gode råd var dyre, men Poul Erik blev kontaktet om han kunne indkøbe diverse ting til hjemmelavede burgere og det gjorde han, så da vi var vel hjemkommet gik vi i gang med produktion af burgere til alle, også Susanne, og da hun endelig nåede hjem fra arbejde var burgerne klare og vi fik alle mad også denne tirsdag. Til gengæld lavede hun så mad til os onsdag, så der fik vi klaret en del i huset + indkøb inden vi satte os til bords hos hende.

tirsdag, januar 16, 2007

Nytår

Det er efterhånden længe siden der er blevet blogget fra os, men nu må vi igang igen.
Nu er julen jo for længst overstået, men det kniber med at få julepynten ryddet af vejen, da vi
begge har været virusramte, og det har vi været fra før jul, så alt er besværligt når man ikke har så megen energi.
Det har også været rigtig træls med alle de lavtryk som har udløst så meget kuling og storm her i begyndelsen af det nye år. Det går rigtig i den gigtplagede krop, så det værker overalt.
Vi har dog nået at fejre Poul Eriks fødselsdag, først på selve dagen hos Sune, hvor Susanne og Robert var med og vi spiste megamange pizzaer og senest her i weekenden hos Sussi og Claus, hvor Birgit og Leif også var inviteret, og vi nød godt af Sussis gode og veltillavede mad. Det er da dejligt at børnene vil tage sig af os, her hvor vi ikke selv har så meget overskud.