Dette er stedet hvor vi skriver lidt om livet i og omkring tipien som er opstillet i haven. Vi fortæller også lidt om hvilke ting vi går og roder med, samt naturligvis en del om vor dejlige hund.
torsdag, januar 25, 2007
Vitaminer
I fredags var Sussi herhjemme for at få sin fødselsdagsgave, som hvert år er en tur med mor i byen for at købe tøj. Da det var overstået måtte vi en tur omkring Brovejens Frugtplantage for at få tanket op med vitaminer. Der fandt vi ud af, at de sælger den mest fantastiske æblemost, presset af æbler fra egen frugtplantage, det vil vi gerne anbefale til alle som er lidt trætte af diverse supermarkeders produkter. Vi måtte også ha' noget af deres honning, hvor bierne har mæsket sig i æbleblomster og mælkebøtter. Derudover købte vi æbler bl.a. Filippa som er en måske næsten glemt sort, men som er fortræffelig både som spise- og madæble, så nu skal vi have æblekage.
I deres have har de af 2 udgåede træer fået lavet træskulpturer (æble og pære) og det er da velvalgt lige netop der.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar