Det var en dejlig lørdag med masser af solskin og tid tilbragt i haven. Nu myldrer det virkeligt op af jorden og bare man kommer langt nok ned ses alle de dejlige forårsbebudere.
Drivhuset er fyldt med nyt jord, klar til at tage imod basilikum, saltat, dild og rødbeder i første omgang. Senere vil så agurker og tomater indtage pladsen. Alt grandækning af planter er fjernet og kørt på genbrugspladsen, græsset rundt hvor tipien skal stå, er blevet slået, så nu kan vi snart stille op igen. Der er hentet mirabellegrene og ribis ind til vaserne, så foråret er også nået herind, det lyser godt op sammen med indkøbte perlehyacinter, hvide hyacinter og et par bundter tulipaner. Jeg har nu en god lang ferie forude, skal først på arbejde igen den 27. så det bliver rart med lidt hjemlig hygge.
3 kommentarer:
Kære Familie
Hvad med at vise sandheden om
matriklen--UKRUDT-MULDVARPESKUD-
og HUNDELORT
Kærlig hilsen Familien i ASSENTOFT
Hvad mener de mon med det?
Tja, det forstår jeg heller ikke rigtig, men måske er det misundelse, da de ikke kan plukke til brændenældesuppe på deres matrikel.
Send en kommentar