søndag, maj 18, 2008

Det går for hurtigt













Vi kan ikke følge med for tiden. Alting går så hurtigt, så vi ikke når at se det ske. Lige pludselig var haven blevet helt grøn og blomstrende uden at vi havde opdaget det. Et plus ved at syrener, sargentæblehækken m.m. er blevet blomstrende, og at alle buske og træer står og stritter med friske grønne blade er, at alle de uønskede vækster ikke ses så meget. Hver dag runder vi haven og drivhuset for at se på væksterne og med vandkanden i hånden, for Vorherre beriger os ikke med den nødvendige regn her i maj måned, så nogle ting må have hjælp for at klare den ualmindlige høje majtemperatur, som vi har haft, specielt i pinseugen, hvor termometret rundede de 25 grader. Vi har da fået sået nogle gode solide grøntsager i urtehaven, og venter nu på at de skal spire, i drivhuset er der nogle sartere vækster, og der er plantet tomatplanter, og chili, naturligvis hr vi ogs sået en lang række med basilikum, da det er vores yndlingskrydderurt.
Krydderurtebedet står flot, så nu kan der hver dag plukkes til urtethe, og også masser af krydderurter til at sætte kolorit på på hverdagretterne.
Indtil der kommer nye danske kartofler på markedet til overkommelig pris, spises der udenlandske og de fleste gange tilberedes de på følgende måde:
Kartoflerne vaskes grundigt og skæres i mundrette stykker, hvorefter de koges ca. 5 min. i letsaltet vand. Vandes hældes fra og der tilsættes en god klat smør fra Thise http://www.thisemejeri.dk/ samen med krydderurter efter smag og lyst. Det hele rystes godt sammen i gryden, hvorefter det hældes ud på en bageplade med bagepapir på og steges brune og gyldne i ovnen ved 225 grader i ca. 20 min. Man kan dertil servere en cremefraicedressing tilsat samme krydderurter som kartoflerne er krydret med. Disse kartofler kan spises til stort set alt, det er krydderurterne som afgør om de skal bruges, til fisk, fjerkræ eller kødretter. Prøv det.

Ingen kommentarer: