onsdag, marts 21, 2007

Jeg har lånt

Da vi besøgte Bente i Hjørring forrige lørdag lånte jeg et maleri af hende i 50 år. Maleriet er lavet af vor afdøde skoleveninde Marta, og har i lang tid levet en hensygnende tilværelse i Bentes kælderrum. Vi blev derfor enige om at det er på sin plads at maleriet kommer til at pynte på vor væg, så bliver der også dagligt sendt gode tanker til Marta, og klassen som vi gik i.
Her til juni er det 40 år siden vi forlod skolen, og der er derfor et større kalas under forberedelse, som skal afholdes den sidste i weekend i august, hvor vi altid mødes, men i år har vi besluttet at forlænge med 1 dag og så tage på wellnessweekend i Skallerup Klit feriecenter. Så må vi afprøve det romerske bad, og se om vi alle bliver forynget af det. Jeg glæder mig allerede til denne "tøseweekend" med god mad, masser af snak, gåture m.m.. Jeg må jo indrømme at det ikke går så meget op i øl, vin og spiritus som det gjorde for nogle år siden, det er nok fordi alkohol i umådeholdende mængder ikke tåles så godt mere, eller fordi vi nu husker at der kommer en "dagen derpå"

mandag, marts 19, 2007

Martsweekend





Weekend i marts byder på al slags vejr. Ugen optil har været med rigtig forårsvejr, hvor der så småt er blevet begyndt på forårsarbejdet i haven med oprydning, klippet stauder ned, plantet lidt forår i krukker, fejet terasser, revet græsplæne o.s.v., men så blev der rigtig vinteragtig til weekenden igen, med blæst (faktisk storm) og regn samt lave temperaturer så der var ikke rigtig lyst til at fortsætte arbejdet i haven.
Sune kom hertil fredag eftermiddag, så vi besluttede at sætte en film på videoen, valget faldt på Bjergkøbing Grand Prix, som er en klassiker, og vi nyder at se den med jævne mellemrum. Sammen med den var der også god tid til strikketøjet. Lørdag var vejret kun til indesysler og lidt arbejde på den lukkede terasse, da solen skinnede indimellem. Vi kørte en tur til vore sommeryndlingssteder, d.v.s. Simested Å, Borup Hede, samt fjorden, denne gang blev det Virksund. Det er sært at tænke på, at om 5-6 måneder er der frodigt med lyng, tyttebær og sortebær på heden (alle er gode til kryddersnaps.) Der er også mulighed for at plukke enbær.
Åen flyder også snart et mere frodigt landskab, så det bliver spændende om Poul Erik i år får held med at fange nogle ørreder. I Virksund sad der en skarv og kiggede sig omkring efter en lækker fisk, det er de lokale garnfiskere nok ikke så interesseret i, da de mener det gå ud over deres garnfiskeri, men åfiskerne mener også det er problematisk med garnfiskeriet i fjorden, specielt lige i åudløbet.
Søndag blev en dag med meget blæst, regn og sågar torden og lyn, så vi opholdt os inde hele dagen.

torsdag, marts 15, 2007

Døde frøer og tudser

Havebassinet var fylde med disse her. Efter at alt sneeen var væk opdagede vi en mængde frøer med bugen op. De må være døde af iltmangel, da der lå meterhøj sne ovenpå bassinet. Jensen syntes at det var et must at stikke hele forkroppen i vandet for at fiske dem op og vise sin store fangst til os, men han var også rigtig ulækker når han kom drivende våd herind, så Poul Erik måtte ud og have resten taget op.
Vi håber da at der nogle som har overlevet så der kommer frøliv (kvækken) igen til sommer.

mandag, marts 12, 2007

En dejlig morgen








Det var en dejlig morgen selv om det er mandag, og en hel uges arbejde venter forude. Solen skinner, blomsterne i haven strækker sig efter den, diverse træer og buske er klar til at sende deres pollen ud over hele Danmarks befolkning, så selv om det snart bliver snot-og nysetid, er det alligevel dejligt. Temperaturen har næsten nået 15 grader idag, og det er vel ikke så dårligt for den 12 marts. Når jeg går rundt i haven kan jeg rigtig se hvor meget der står lige på spring til at vælte op af jorden, så det må snart være på tide at på klippet stauderne ned. Det er ikke til at forstå at det kun er ca. 14 dage siden at sneen lå meterhøjt over det hele.
Vel hjemkommet fra arbejde går jeg lige en tur mere rundt i haven, og kan godt se at der venter temmelig meget arbejde derude, men selv det kan ikke ødelægge det gode forårshumør, for det bliver så godt bare at komme derud hver dag.


søndag, marts 11, 2007

Nu må det da være forår

Mirabelletræerne er sprunget ud så nu må det da være nu.

Kulturlørdag med Bente

I går var inviteret til frokost hos Bente i Hjørring, og
skulle derefter på Vendsyssel Museum for at se på kunst. Det er et rigtig flot museum de har i Hjørring, beliggende midt i byen, en gammel fabriksbygning som stadig udenfor har det oprindelige fabrikspræg. Flot moderniseret ind-
vendig, store lyse rum, som giver god plads til fordybelse i hvert enkelt kunstværk. Øverste etage var speciel flot, med alle de ftitliggende bjælker. Vi var også en tur på gåben rundt i byen som har masser af skvulpurer, så der er rigtig meget at se på. Selv på huset lige over for Bentes lejlighed er der anbragt en skvulptur, så hun straks når hun træder ud af døren kan kigge op og se noget af byens kunst. Vi har aftalt at vi til sommer tager en større tur rundt i byen, for der var faktisk ret koldt og blæsende i Vendsyssel i går.
Svanerne på billedet er fra Vildmosen, som vi kørte igennem på vej derop, der var masser af dem.

Vi returnede til Himmerland sidst på eftermiddagen
og havde Bente med til motorvejsafkørsel 34, hvor
hun blev samlet op af sin kæreste Lasse, da de skal rejse til Spanien mandag. (hvor er de heldige) Vi andre må blive her og afvente forårets ankomst.
























onsdag, marts 07, 2007

Onsdag eftermiddag







Altoen skulle til 2års eftersyn i dag, derfor valgte Poul Erik at afspadsere eftermiddagen. Vi aftalte at han blev afhentet hos bilforhandleren så vi kunne tilbringe eftermiddagen i hinandens selskab i Skive. Vi starede med en tur i gågaden, hvor der holdt en fiskehandler, og straks vidste vi at menuen denne aften skulle stå på fisk. Valget blev mørksej, som Poul Erik i øjeblikket er ved at tilberede på en bund af grove grøntsager, dertil vil vi så spise hollandaisesauce. Det skal nok blive godt, da jeg er hammersulten, og jo mere duften breder sig i huset, jo mere knurrer maven.
Efter lidt osen og nogle småindkøb bestemte vi os til at køre ud til Trifolium Frø, for at få de nye frøkataloger, så vi i fred og ro kan sidde herhjemme og bestemme hvad vi vil have sået i haven i år. Naturlig blev vi fristet, så der blev købt nye dahliaer og franske anemoner, samt en rigtig god beskærersaks og diverse havehandsker, så vi ikke falder på udstyret når der bliver mulighed for at komme i haven for at arbejde (det er ikke muligt endnu, da der er så vådt så man går rundt som i en vandpyt). Vi håber at der kommer tørvejr sammen med de stigende temperaturer som metologerne lover os frem mod weekenden. Det vil være rart, hvis vi snart kan tage en times tid derude, når vi kommer fra arbejde.



søndag, marts 04, 2007

Sol ude og inde



Efter en lidt større oprydning og rengøring i huset, var det tid til at plyndre en blomsterbutik så der også kunne blive solskin indendørs, for det er der faktisk udendørs og har været i flere dage nu, det lyder dog til at det får en ende i morgen, så meldes der igen om trøsteløs regn i de næste mange dage. Der blev ikke kun købt franske anemoner for de sidste 20 kroner, der blev også hjembragt tazetter, hyracinter og perlehyracinter til at plante i krukker udendørs, da granpynten fra jul er ved at se temmelig brugt ud.

Tulipaner er noget af det dejligste at se på i vaserne på denne årstid, inden de kommer frem i haven.Til den tid vil jeg hellere nyde dem derude end inde i en vase.
Primulaer lyser også meget op, og de findes i så mange forskellige farver og nuancer, så det er næsten svært at vælge.
I øjeblikket er jeg mest til røde, pink og orange farver, derfor har tazetterne heller ikke fundet vej indendørs, men måske er det andeledes om 14 dage, så kan det være at jeg hellere vil have gule blomster.

Stærenes ankomst


Det blev så ikke forårets første dag jeg så den første stær ved stærehotellet, men den anden.
Da jeg stod op sad den første stær ude på taget af hotellet og sang lystigt. Allerede dagen after var der en lille flok, så mon ikke alle værelser bliver optaget i år, der er 9 stk, sam et anneks på gavlen af vort udhus, med 2 værelser. Vi er dog sikre på, at hvis der ikke flytter stære ind i alle værelser vil resten blive optaget af gråspurve.
Der er også livlig aktivitet i og ved tårnfalkekassen. I går var der 3 . Vi går ud fra at det er 2 hanner som bejler om hunnes gunst, så der forventer vi også unger igen i år.
Det er en dejlig tid vi går i møde med alt det leben af fugle her i haven.

torsdag, marts 01, 2007

Ny bolig





Vi fik så æren af at være de første gæster i Sussi og Claus' nye hjem. I går fik de nøglen til deres nye sted i Viborgs gamle bydel, og de er enige om at det er et sted de kan bo godt. Det er et gammelt fredet byhus, som er endnu mere skævt end det de har haft i Ringkøbing. Vi mødtes der i går efter arbejde og Sussi havde de allerførste flyttekasser med i bilen, så der blev straks pakket ud og stillet på plads. Vi havde en hyggelig aften, hvor det var meningen at vi villle hente pizza ude i byen, men udsigten til at spise på pizza ved et medbragt campingsæt fristede ikke vi to gamle så meget, så enden på det blev at vi spadserede ind i byen og indtog et måltid mad. Derefter returnerede vi til deres lille "dukkehus" for at få aftenskaffe og fastelavnsboller. Det bliver sjovt at se når de er færdige med indflytningen (indretningen) Vi glæder os til at se noget mere til dem i dagligdagen nu da den fysiske afstand ikke er særlig lang. Vi håber også at Sune og Sussi får mere tid til at være sammen, da de begge har stor glæde af at tilbringe kvalitetstid samen med spil, læsning, bagning m.m.