torsdag, marts 01, 2007

Ny bolig





Vi fik så æren af at være de første gæster i Sussi og Claus' nye hjem. I går fik de nøglen til deres nye sted i Viborgs gamle bydel, og de er enige om at det er et sted de kan bo godt. Det er et gammelt fredet byhus, som er endnu mere skævt end det de har haft i Ringkøbing. Vi mødtes der i går efter arbejde og Sussi havde de allerførste flyttekasser med i bilen, så der blev straks pakket ud og stillet på plads. Vi havde en hyggelig aften, hvor det var meningen at vi villle hente pizza ude i byen, men udsigten til at spise på pizza ved et medbragt campingsæt fristede ikke vi to gamle så meget, så enden på det blev at vi spadserede ind i byen og indtog et måltid mad. Derefter returnerede vi til deres lille "dukkehus" for at få aftenskaffe og fastelavnsboller. Det bliver sjovt at se når de er færdige med indflytningen (indretningen) Vi glæder os til at se noget mere til dem i dagligdagen nu da den fysiske afstand ikke er særlig lang. Vi håber også at Sune og Sussi får mere tid til at være sammen, da de begge har stor glæde af at tilbringe kvalitetstid samen med spil, læsning, bagning m.m.

Ingen kommentarer: