lørdag, april 04, 2009

04.04.09





Dette er den første lørdag i april, og vejret er fantastisk. Klokken er nu 11.30 og solen skinner, temperaturen er på næsten 13 grader, så der er dømt udeliv i dag.
Der er også liv i vandbassinet, hvor frøerne har travlt med parring, æglægning samt kvækker så det er en fornøjelse, vi tror dog ikke så meget på, at det er frøerne på første billede der har ophavsretten til den myriade af frøæg, som befinder sig i bassinet lige nu, vores gæt er at det er den som befinder sig på næste billede og dens artsfæller der har klaret dette.
Jensen skal ind imellem have en opsang, da han er meget interesseret i den mærkelige geléklat som befinder sig på overfladen af vandet, hvor han ind imellem slukker sin tørst.
I dag skal der dahliaer i krukker, og der skal såes i drivhuset, da vi snart får brug for friske krydderurter og salat.

Ingen kommentarer: