lørdag, april 04, 2009

En dejlig forårsdag









En dejlig forårsdag er brugt, og den er brugt godt. Der er blevet plantet dahliaer, knoldbegonierne er sat til forspiring, de pelargonier, som har klaret vinteren, er blevet pottet om, der er sået i drivhuset, vasketøjet er tørret udendørs, frokosten indtaget på terrassen, og hænderne er blevet meget tørre, ryggen gør ondt og solen går ned helt rød.
Lige nu er der ved at blive tilberedt en gulerodstærte, som gerne må indtages foran fjernsynet, og så vil vi ikke mere i dag, men i morgen er der atter en dag. Poul Erik skal på fjordfiskeri, og jeg vil besøge Sune, så vi kan aftale hvordan påsken skal tilbringes.

Ingen kommentarer: