søndag, oktober 29, 2006

Kystfisketur

Lørdag 28. oktober 2006
Turudvalget i Aalestrup Lystfiskerforening havde planlagt en tur til Mariager Fjord, men da denne fjord er lukket for fiskeri resten af året på grund af iltsvind blev turen ændret til en plads i Limfjorden. Man må nu håbe at stormen i onsdags vil være med til at give Mariager Fjord fornyet liv.
På forhånd var der ingen tilmeldinger til turen så Per og jeg mødte op på Lystfiskergården i Aalestrup, det kunne jo være at der dukkede deltagere op. Det gjorde der imidlertid ikke så klokken halv elleve besluttede vi at køre selv (vi var jo kommet i fisketøjet og madpakken var smurt).
Vi besluttede at køre til Grønningnæs ca 10 km nord for Skive, stedet havde jeg fået anbefalet af Per Madsen som jeg traf da Conni og jeg var hos PH Grej i Viborg for at købe udetøj.
Det første vand vi så var fuldstændigt brunt efter stormen så vi bevægede os lidt nordpå så vi kom på nordsiden af næsset hvor vandet var helt klart.
Det første vi så var måger der fouragerede på vandet, altså måtte der være byttedyr også for havørreder. Lidt tættere på dukkede der en sæl op lige der hvor vi havde tænkt os at fiske. Synet af sælen resulterede i lidt blandede følelser, der var fisk (ellers var sælen der ikke) men det kunne også være at den havde skræmt vores byttedyr væk.
Nu vi var kommet der fiskede vi vandet igennem på begge sider af næsset uden dog at fange noget. På et tidspunkt fik jeg et hug (er jeg sikker på), linen gik ned efter der var en krusning lige der hvor min flue befandt sig. Da stangen flexede fuldstændig troede jeg at nu var heldet med mig, men linen bevægede sig overhovedet ikke, det var formentlig en sten på bunden for da jeg trak til og fik fluen fri var krogspidsen fuldstændig bøjet.
Det blev til en 0-tur men vi så da trækkende gæs, hjejler, skarver og meget andet man kan opleve i naturen.
Klokken fire var jeg hjemme igen og klar til at modtage gæster til aften. Vera og Arne, Anne og Ove skulle komme til aften, men det er en anden historie.
Jeg glemte at fortælle at fluen hedder Charlie, navnet stammer fra materialet på fluens bagkrop der er uld fra vores nu afdøde hund "Charlie".
Poul Erik

1 kommentar:

Sussi sagde ...

Det lyder som en rigtig god tur, selvom det ikke blev til så mage fisk...