onsdag, november 01, 2006

Kong Vinter

Knap er sommertiden sluttet, før Kong Vinter viste sit bestemt ikke allerkønneste ansigt. Der har idag været bidende koldt,med temperaturer kun lige over frysepunktet og så har der blæst en hel pelikan fra nord. Da jeg allerede kl. 12,00 skulle hjem fra arbejde var der 5 cm sne, som skulle fjernes fra bilen, og jeg var taget af sted i sandaler. Surt show. Efter vi begge var kommet hjem, var Poul Erik ude for at tage de sidste rødbeder op, da vi har hørt at de ikke tåler frost. Han skulle også have gulerødder og porrer ind, da vi er ved at koge gule ærter, det er da rigtig vintermad.
Billedet er taget sidst på eftermiddagen, hvor vinden har lagt sig og solen er ved at gå ned.

Ingen kommentarer: