Da jeg kom uden for døren i aften, mødte dette syn mig. Lyset i lanternen er et almindeligt billigt stearinbloklys, men det opfører sig som de spindelvævslys man køber i dyre domme. Det er rart med sådanne små overraskelser. Vi nyder synet.
Dette er stedet hvor vi skriver lidt om livet i og omkring tipien som er opstillet i haven. Vi fortæller også lidt om hvilke ting vi går og roder med, samt naturligvis en del om vor dejlige hund.
onsdag, november 28, 2007
Solopgang
Jeg bliver aldrig træt af at se solopgangen her fra matriklen. Det er en ny oplevelse hver dag. Nogle dage er der så diset, at man ikke ser at solen står op, men mange dage har jeg de mest fantastiske synsindtryk her fra stuen, bl.a. musvågen som sidder på falkekassen for at overvåge sit territorium tidligt om morgenen. Det er også dejligt at se tipi-stængerne som står klart mod den opgående sol helt skulpturelle. Pilehegnet, som trænger til at blive klippet ned (det vil også ske er i vinteren løb) er også smukt at skue, og sådan er der noget nyt at se på hver morgen.
Glæde
mandag, november 26, 2007
Juleforberedelser
Selv om den ene infektion afløser den anden for tiden har vi alligevel fundet tid til at tømme en skov for diverse materiale til julepynt både ude og inde.
Udendørs er der blevet monteret lyskæder, og de mest sarte planter har fået et dække af grangrene.
Indendørs er der ikke sket ret meget endnu, men mon ikke der vil blive lavet adventskrans, samt kalenderlysdekoration i ugens løb.
Jeg er så heldig at der venter en miniferie på mig fra onsdag, så jeg håber at der er energi til disse ting. Vi skal naturligvis også have tid til at fejre Sune, som har fødselsdag på torsdag og der venter også lige et lille førjulearrangement på lørdag, men alligevel... "det er da rart at man er optimist".
Ellers et det mest sofaen og TV'et der trækker for tiden.
tirsdag, november 20, 2007
Udsalg
Poul Erik kan være en vittig sjæl. Da jeg i onsdags havde været på indkøb, og disse smukke roser pyntede på bordet, var hans første kommentar da han kom hjem fra arbejde "holder Socialdemokraterne udsalg", og måske var det det de gjorde, for roserne var billige, men pyt jeg nyder dem, de lyser dejligt op i denne tid, hvor solen slet ikke viser sig på himlen, så det er mørkt når jeg tager af sted, og det er mere mørkt når jeg kommer hjem. Sammen med dette triste vejr har jeg også fået ondt i halsen, så maden består af diverse supper og der drikkes spandevis af the.
I går da der skulle nyt gulvtæppe på det sidste værelse, var jeg så dum at jeg hjalp med at få det kringlet op på loftet, så nu er ryggen også stået af.
Så alt i alt går det rigtig godt her.
torsdag, november 15, 2007
Gæster
Her er de så igen, vore yndlingsgæster på foderbrættet. De kommer trofast sammen hver dag for at se hvad menuen står på denne dag.
I går får min fridag var jeg i Miljø Foder for at indkøbe diverse lækkerbidskner til vore venner derude. Jeg måtte også lige frekventere en blomsterbutik, så jeg fik både hyacinter, ammarylis og en orkidé, så nu er der lidt til at pynte herinde i huset sammen med lysene der blev indkøbt for 14 dage siden ved Diana Lys.
Turen gik også til Grønhøj Garnlager, hvor der igen blev købt stort ind, jeg vil ikke ha' at Sussi ikke har garn nok at gøre med, nu hvor hun er blevet meget flittig til at strikke og hækle, og jeg kan også godt li' at der er noget på lager så der kan findes til lige det projekt jeg lige har lyst til.
tirsdag, november 13, 2007
13. november 07
Så blev det dagen for folketingsvalget i Danmark.
Jeg håber at I har været ude for at stemme og gøre en forskel.
Jeg afgav min stemme kl. 9.00 og var nr. 3 her på vores lokale valgsted.
Jeg håber at I har været ude for at stemme og gøre en forskel.
Jeg afgav min stemme kl. 9.00 og var nr. 3 her på vores lokale valgsted.
fredag, november 09, 2007
Det bliver en lang vinter
Sidder her og kigger i billederne fra sommeren som er gået, og længes allerede efter igen at gå ud i haven for at plukke massevis af blomster til vaserne.
Det vil blive en lang vinter.
Den lovede storm i nat blev heldigvis ikke til noget, men vi fik da solsejlet taget ned, parasollerne kom i hus, Weberen kom ind på den lukkede terasse, så lidt godt kom der da ud af stormvarslen fra DMI.
I dag har vi fået leveret 1 ton træpiller til stokerfyret, så mon ikke huset kan varmes op et stykke tid. Poul Erik er "heldig", han får varmen 2 gange, da pillerne står på en palle på gårdspladsen og de skal så bæres ind i brændeskuret.
onsdag, november 07, 2007
Det skulle ha' været en fridag
men i stedet blev jeg ringet op til morgen fra mit arbejde om jeg kunne komme, da min kollega er syg, så her sidst på eftermiddagen er jeg først lige landet herhjemme igen.
Det er heller ikke fridagsvejr i dag, da det blæser meget, træerne er snart nøgne og de som ikke er, er helt gule, lærkehækken er i fuld gang med at smide nålene (eller hvad sådan nogen nu hedder). For 1 uge siden var den helt grøn og tæt. Det er også snart tiden at få vinterdækket de sarte og mest frostfølsomme planter i haven, for på http://www.dmi.dk/ kan jeg se at der vil komme nattefrost ned til 5-6 grader fra weekenden, så der skal nok en skovtur til for at få grangrene til vinterdækning.
tirsdag, november 06, 2007
Det bliver hvidt
Så er vi igang med en uge, hvor vi ingen planer har uden for matriklen, så der bliver tid til at male hvidt, hvidt og atter hvidt. Jeg tror her bliver så hvidt at vi skal til at bære solbriller indendørs, men det er dejligt at få lysnet de forskellige rum i huset.
Morgenhimlen i dag viste sig igen fra en meget smuk og dramatisk side, med drivende skyer og den opgående sol som farvede skyerne orange og røde. Hvis der kigges godt efter kan tårnfalken anes på toppen af kassen. Vi er nu nået dertil på året, hvor vi igen har masser af fugle i haven, bare der er mad på foderstederne, så det må vi sørge for at der er.
Jensen bryder sig ikke om alt det maleri, da han føler sig ret hjemløs, når tingene flyttes rundt, så der ikke er en fast plads han kan være på, men det varer forhåbentlig ikke ret længe inden han igen kan indtage pladsen indefor hoveddøren.
Der blev kogt suppe i søndags, så maden er hurtigt klaret et par dage.
mandag, november 05, 2007
Der er desværre fejl på serveren
I går da jeg prøvede at oploade billeder til bloggen, var det ikke muligt, og jeg besluttede derfor at vente til idag, men resultatet er stadig det samme. Det er ikke muligt at få billeder ind på bloggen for tiden, så det må vente lidt.
Vi var inviteret til aftensmad hos Hanne og Palle i lørdags, og jeg ville naturligvis have en lille værtindegave med, derfor kørte jeg til Bygum Mosegård, hvor der er mange spændende ting at købe, bl.a. forhandler de Læsøspecialiteter, bl.a. sennep og sydesalt. Der kan også købes mange forskellige økologiske produkter, f.eks. øl, vin og chokolade. Desuden har de Mail-eg nisser, gamle møbler og nips samt produkter fra Isabella Smith http://www.isabellasmith.com/ , sæbe m.m., så der kan bruges en del tid med at se på produkterne (også med fingrene), hvilket jeg holder meget af.
Jeg fik købt en værtindegave, samt en sennep indeholdende honning og porsebrændevin til os selv. Den vil vi glæde os til at smage. Det bliver nok i allernærmeste fremtid, hvor der skal gule ærter på bordet.

lørdag, november 03, 2007
Effektivt fiskeri
I dag, lørdag 3. nov., var dagen hvor det skulle vise sig om der var fisk i åen. Der skulle el-fiskes på en strækning af åen, nærmere bestemt fra Lystfiskergården til Ettrupbroen.
Seancen begyndt kl 07.30 med klargøring af grej og "En enkelt" hvorefter vi var klar til afgang ca 08.15.
Med elektroderne i vandet varede det ikke længe inden de første fisk kom inden for elektrodernes spændingsfelt og bedøvet måtte en tur i nettet og på land for kort efter, for de mest egnede som moder-/faderfisks vedkommende, at ende i hyttefadet efter opsamlerbåden. De fisk der ikke skulle bruges til avl blev, efter måling og registrering, nænsomt genudsat så de kunne gyde på naturlig måde i åen med tilløbende bække.
Der var mange, også store fisk, det er så lige spørgsmålet om man kan finde dem når man næste år går til åen for at forsøge at fange en havørred på mere sportslig maner.
Efter en tur på ca 6 timer, i til tider vanskeligt terræn, sammenpakning af grej mm gjorde det godt med gule ærter og en dram.
Sådan gik de fleste af dagens lyse timer udendørs i dejligt efterårsvejr med solskin og en temperatur på næsten 10 grader.(pe)
Lys, lys og flere lys
Så er der blevet indkøbt lys til de næste mørke måneder.
Der holdes lyssalg hos Diana Lys hver lørdag i november måned, og der kan købes lys i alle afskygninger til meget rimelige priser, så der er blevet købt flere kilo lys. Jeg tror at folk valfarter dertil fra nær og fjern, for en hel mark er omdannet til parkeringsplads, og den er godt fyldt lige fra åbningstiden kl. 10.00, så der bliver hjembragt mange lys til de små hjem rundt omkring. Godt at se, at vi ikke er alene om at bruge mange lys.

fredag, november 02, 2007
Fredag eftermiddag
Så er det blevet fredag eftermiddag, og weekenden venter forude.Der er mødt 2 mænd op fra gulvmontøren for at montere gulvtæppe på loftet. Vi venter nu på gardiner, for vi kan næsten ikke vente på at blive færdig deroppe. Sussi ankommer her sidst på eftermiddagen, så jeg vil putte en ribbensteg i ovnen, da det er en af hendes livretter. Den serveres selvfølgelig med rødkål og brunede kartofler. Der er ikke planer for aftenen, men mon ikke der skal strikkes lidt.
I morgen vil Poul Erik tage på el-fiskeri med lystfiskerforeningen, men mon ikke han skriver lidt om det senere. I dag er der et fantastisk vejr, sol fra en skyfri himmel, og helt vindstille. Måske vil jeg sidde ude med en bog ( for tiden læser jeg Liza Marklund) når gulvmændene er færdige.

torsdag, november 01, 2007
Hverdagsglæde
I dag den 1. november har der været mørkt hele dagen.
Der har ikke været noget galt med temperaturen som har været oppe på 13,2 grader, hvilket er O.K. på en novemberdag, men det er væmmeligt når man overhovedet ikke ser solen.
Det er så heldigvis dejligt at komme hjem, og se på den dejlige perlemorsskål, som jeg fik af "prinsessen" da hun var her i efterårsferien for at afhente nogle hjemmestrikkede sokker. Det er også ret godt at der er lidt slik tilbage i skålen, det gør godt når man sidst på eftermiddagen er ved at gå sukkerkold.
I øjeblikket er der spinatlasagne i ovnen, det glæder jeg mig til at spise.

Abonner på:
Opslag (Atom)