lørdag, november 03, 2007

Effektivt fiskeri
















I dag, lørdag 3. nov., var dagen hvor det skulle vise sig om der var fisk i åen. Der skulle el-fiskes på en strækning af åen, nærmere bestemt fra Lystfiskergården til Ettrupbroen.
Seancen begyndt kl 07.30 med klargøring af grej og "En enkelt" hvorefter vi var klar til afgang ca 08.15.
Med elektroderne i vandet varede det ikke længe inden de første fisk kom inden for elektrodernes spændingsfelt og bedøvet måtte en tur i nettet og på land for kort efter, for de mest egnede som moder-/faderfisks vedkommende, at ende i hyttefadet efter opsamlerbåden. De fisk der ikke skulle bruges til avl blev, efter måling og registrering, nænsomt genudsat så de kunne gyde på naturlig måde i åen med tilløbende bække.
Der var mange, også store fisk, det er så lige spørgsmålet om man kan finde dem når man næste år går til åen for at forsøge at fange en havørred på mere sportslig maner.
Efter en tur på ca 6 timer, i til tider vanskeligt terræn, sammenpakning af grej mm gjorde det godt med gule ærter og en dram.
Sådan gik de fleste af dagens lyse timer udendørs i dejligt efterårsvejr med solskin og en temperatur på næsten 10 grader.(pe)





Ingen kommentarer: