Septembers himmel er så blå

Der er god underholdning i radioen sådan en søndag, først Café Hack med Søren Dahl og inviterede gæster, som altid plejer at være mennesker der har noget på hjerte, derefter lyttes der her på matriklen til Giro 413, som er Sunes yndlingsradioprogram, og derfor også er blevet noget vi andre lytter med på. I dag blev der så spillet Septembers himmel er så blå, og vi kiggede straks op, og det var rigtigt.
Teksten som er skrevet af Alex Garff i 1949, den er meget smuk:

Septembers himmel er så blå
dens skyer lyser hvide,
og lydt vi hører lærken slå
som før ved forårstide.
Den unge rug af mulden gror
med grønne lyse klinger,
men storken længt af lande fo'r,
med sol på sine vinger.

Der er en søndagsstille ro
imellem træ'r og tage,
en munter glæde ved at gro,
som var det sommerdage.
Og koen rusker i sit græs
med saften om sin mule,
mens bonden kører hjem med læs,
der lyser solskinsgule.

Der er tre vers mere, så hvis der er interesse, find sangen frem og læs den.
Der findes glæde og optimisme overalt, bare man åbner øjnene.