onsdag, maj 30, 2007

Sidste dag i maj



































































































































Så er det den sidste dag i maj, og det er igen blevet tid for en quick tur rundt i haven, så det er til at huske hvordan det ser ud på dette tidspunkt. Ribsene hænger i tætte klaser, så der skal nok blive til saft og syltetøj i år. Pærerne er ved at være klar til at få monteret flasker, så de kan gro sig store i deres eget private drivhus, så der kan fremstilles pæresnaps igen i år. Kamillen blomstrer lystigt på hønsegårdsterassen, det er nu ikke planen at det er der det skal gro, men sådan har det altså flasket sig i år, da vi sidste år stod der for at gøre klar til tørring, så der er sået mange frø. I år vil vi samle frø fra og så det et andet sted. Stauderne er begyndt blomstring, så fra nu af og til langt hen på efteråret vil der være masser af blomster til vaserne både ude og inde. Alle krukker er nu tilplantet med sommerblomster og er ved at komme godt igang, men vil gerne have mere varme. Vi mangler at plante porrer i urtehaven (de er købt) og også agurker i drivhuset (er også hjembragt). Vore knoldbegonier fylder pladsen i drivhuset hvor agurkene skal være, men jeg regner med at de bliver plantet ud i haven på voksestedet her i weekenden.

Derefter skal der fjernes ukrudt og ukrudt og ukrudt, og så skal vi sidde ned og nyde.


Ingen kommentarer: