fredag, juni 22, 2007

Tipien og tårnfalken


Det er åbenbart ikke kun os der synes at det er et must med en tipi i haven. Tårnfalkeungerne som lige er kommet på vingerne synes også det er en god rasteplads. Status på ungerne her kl. 19.30 er at 3 stk er på vingerne og så sidder de 2 sidste tilbage og venter på at blive flyveklare, det er de nok i morgen. Sune er landet her kl. 16.45 og har heldigvis allerede set en masse til ungerne så der er tilfredshed i den lille familie. Poul Erik er nu ved at tilberede aftensmad til os, vi vil nyde krydderfrikadeller med nye kartofler og en kold creme fraicedressing samt tomatsalat. Til alt dette skal bruges mange krydderurter og dem har vi rigelig af for tiden.

Ingen kommentarer: