lørdag, januar 19, 2008

Fisketur


Årets første fisketur gik til den i 2007 etablerede put & take sø ved Nørreris. Efter en snak med opsynsmanden var jeg klar til at fiske kl 14.15. Startede med flue(se billede) og efter en halv time var der hug, en fin regnbue der efter 5 minutter endte i nettet og blev vejet og målt til 3 kg rent og 63 cm.
Da det nu var konstateret et der var fisk i søen skiftede jeg til spinnestang og den wobler jeg fik af Sune i fødselsdagsgave og efter ca endnu en halv time var der en fisk ved agnen, denne blev desværre ikke hængene og kom således ikke med ind.
Skiftede igen agn til en blå Tasmanian Devil samtidig med at jeg skiftede plads ved søen og ca 20 minutter for mine købte 2 timer var gået var der igen et solidt hug. Denne gang var det en fisk på 2,5 kg og 58 cm.
I de to timer jeg var der var jeg den eneste ud af 6-8 fiskere der fangede fisk og da jeg vidste at der ikke var plads hjemme i frysern og ingen i familien i øvrigt gider spise mine fisk fik jeg begge afsat til et par medfiskere der satte pris på fisk.
Desværre havde jeg ikke tænkt på at tage camera med og det er så op til læserne selv om de vil tro på min historie, men for mig var det en OK dag ved fiskevandet.
Næste tur bliver formentlig Grønlænderturen til Lerchenfeld Å den 2. febr.
(pe)

Ingen kommentarer: