På en fridag er det rigtig dejligt at der er tid at lave en rigtig god kop kaffe. Stempelkanden bliver fundet frem, der koges vand, en god kaffe kommes i kanden og der hældes kogt vand på, røres lidt rundt, stemplet trykkes halvt ned. Efter nogle minutter trykkes stemplet i bund og der er dejlig kaffe til nydelse.
Dagen er ellers brugt på en af yndlingsbeskæftigelserne, (når der er tid nok) madlavning, så der er forberedt mad til i dag og også til i morgen.
Vejret har været dejligt, så det blev også til en tur med Jensen ved fjorden, hvor der er meget højvandet for tiden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar