fredag, januar 04, 2008

Strik på tykke pinde


Her først i det nye år skulle der også lidt nyt på strikkepindende. Valget faldt på en sjalsvest på pinde nr. 20. Ikke fordi det er specielt rart at strikke på pinde af den tykkelse, men hver enkelt pind giver et par cm., så projektet er overkommeligt. Det er en ting som skal varme skuldre, nakke og ryg i de kommende par måneder, hvor der helt sikkert vil være bitterlig koldt, og så er det dejligt med en uldting til at tage på.
Opskriften er fra ONION Strik http://www.onion.dk/ som har en del gode og letstrikkelige opskrifter.
Da der er en del at se på nationalt TV i aften, først DR's nye serie Sommer og derefter Per Fly's film Drabet på TV2, er der nok mulighed for næsten at blive færdig med sjalsvesten allerede i aften.

Ingen kommentarer: