onsdag, januar 02, 2008

Nu er det mørkt igen





Selv om årets første dag viste sig fra sin smukkeste side, kan man ikke regne med at det er et varsel om hvordan de næste dage vil forme sig rent vejrmæssigt, så i dag stod vi op til endnu en mørk og kedelig dag, hvor der næsten ingen lys er.
Derfor bliver der brugt tid ved computeren.
Børnene er igen fløjet fra reden, og der er fundet en rest i fryseren, som skal spises til aftensmad. Vi er nu kun 2 på matriklen, så der kræves kun små måltider.
Der skal gøres klar til en ny indsats på arbejde, da vi begge skal begynde i morgen.
Der er blevet provianteret en smule, da køleskabet godt kunne trænge til en opfyldning med mælk, brød og smør, men ellers klarer vi os vist med diverse rester fra julen.
Jensen er heller ikke vild med dette mørke og våde vejr. Gad vide hvordan han vil ha' det i morgen, når vi begge forlader ham, nu har han jo vænnet sig til at vi alle er omkring ham døgnet rundt og han er altså en rigtig "hyggehund". Heldigvis ved vi det jo ikke, og vi tror at han sover det meste af tiden væk.

Ingen kommentarer: