Hjemkommet fra arbejde i dag, måtte der lige nydes 1/2 time i efterårshaven, hvor himlen så sådan ud, solen skinnede lidt og der var næsten ingen vind, hvilket var til stor glæde, da hele weekenden har stået i efterårsblæstens tegn.
Natten mellem fredag og lørdag blæste der så meget at Poul Erik og Jensen valgte at forlade tipien for at tilbringe det sidste af natten på sofaen i stuen. Det larmede så meget, at tankerne gik på om hele tipien ville vælte, selv om der var blevet stormsikret.
Den eneste gode ting ved blæsevejret er, at alt vasketøjet bliver tørret i en fart, og så er det dejligt blødt og nemt at have med at gøre, når det skal videre til hylderne. D.v.s. at megen strygning undgåes, og da det ikke er en af de foretrukne beskæftigelser her i huset, er det jo med at udnytte det gode tørrevejr optimalt.
Ellers er weekenden tilbragt med lidt kaffevisit hos naboerne, saftkogning, alm. oprydning og rengøring, en enkelt fisketur (P.E.) og en pind på strikketøjet foran fjernsynet ( som er begyndt at vise håndbold igen). Alle tiders kombination.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar