I dag er en rigtig god fridag. Klokken 8.45 ringede telefonen, det var en af de "allergodeste" veninder som sagde "er du kommet op, vil du gi' kaffe, så ta'r jeg brød med". Naturligvis var svaret ja, så klokken 9.15 landede hun. Kaffen var brygget, brødet kom på bordet, og så var der masser af tid til en god snak om både store og små ting i livet.
Det er sådan noget der gør rigtig godt.
NU er jeg så klar til at begynde forberedelserne til aftensmaden, hvor vi også skal have selskab af en god ven, Ole som kommer for at hjælpe med at lave lidt på husets varmeinstallation.
Menuen står på flæskesteg med hele svineriet. Da vejret allerede er ved at indbyde til mere vinteragtig mad, vil jeg nyde at tilberede et solidt måltid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar