mandag, juni 16, 2008

Køkken


Så fik vi endelig nyt køkken, ikke inde men på den lukkede terasse. Det vil gøre god gavn når der skal laves tilbehør til grillmaden og når der skal laves saft og syltetøj. Der er ikke indlagt vand i køkkenet, men det forefindes i udhuset, så det er nemt at stå derude og ordne grøntsager, eller bare hente en balje vand med ud på terassen eller i haven, alt efter hvordan vejret arter sig. Jensen har som vanlig fundet pladsen lige foran køkkenbordet, det er også der han er "mindst" i vejen, når der skal arbejdes ved køkkenbordet, men måske taber vi noget, og så er det jo bedst at være så tæt på som mulig. Vi vil helt klart bruge dette køkken mest i sommerperioden, da det er lidt som man opholder sig udendørs, men dovne er vi, så opvasken vil helt klart havne i opvaskemaskine i det rigtige køkken.

Ingen kommentarer: