Gennemgangen fra den ene del af haven til den anden, var engang en bue af piletræer, men det var endt ud i en temmelig høj og vild flok piletræer, så der blev klippet ned med hård hånd, og også fældet enkelte træer så nu står der kun en lige række slanke pilestammer tilbage. Disse skal i løbet af de næste par år gerne ende med at blive til stynede pile, som giver en naturlig overgang fra indre til ydre have. Vi håber at projektet lykkes.
Jeg er tidlig oppe denne lørdag morgen, så der er blevet lavet the og kaffe, så det er klar når resten af familien viser sig. Dejgen til morgenbrødet står og hæver i hævekurven fra Aurion. Poul Erik havde fremstillet en brøddejg til koldhævning inden han fandt dynen i aftes, og så er det jo nemt for mig, at slå det ned og sætte til hævning, så vi kan få nybagt brød til morgenmad.
Hvad dagen ellers skal bringe vides ikke, det er vejrafhængig, hvis ikke der kommer regn, skal der nok rodes lidt rundt i haven, ellers bliver det nok indendørssysler, som bl.a. kan bestå i at komme videre med at stillle køkken op på den lukkede terasse, der er også hyldeblomstsaft som skal på flasker. Vi keder os aldrig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar