Så er det for Sussi's og vores vedkommende farvel til "dukkehuset" i Viborg og goddag til ny bolig i Odense C.
Fredag og lørdag blev brugt til at pakke hjemmet i Viborg sammen, og søndag morgen kl. 6.30 landede der så en flyttebil incl. 3 mand i Mogensgade, som var parate til at flytte alt hende habengut til den nye adresse i Odense.
Efter 3 kvarter var bilen læsset i Viborg og der var afgang til Odense, vi fulgte efter kort efter, og efter lidt køren rundt, for at finde det rigtige sted i Odense (der var div. omkørsler i Odense, p.g.a. af maratonløb) landede vi alle det rigtige sted. Klokken 1o.30 var flyttebilen tømt, og så kunne vi gå igang med at tømme flyttekasser (45 stk.) Vi nåede 28 på 4 timer, sengen var stillet op, bord, stole, sofa og reoler var også klar, så det er nu muligt at bo i lejligheden. Resten bl.a. tøj må hun så klare lidt efter lidt i den nærmeste fremtid.
Vi returnerede her til matriklen for at indtage et aftenmåltid (som Sussi heldigvis havde forberedt), se Forbrydelser i "fjerneren", for derefter at havne i sengen kl. ca. 21.30. Vi var alle rigtig meget brugte.
Vi har ikke brug for alt for mange weekender af denne slags.
1 kommentar:
Tak for hjælpen - det var virkelig sødt af jer!
Jeg er efterhånden kommet lidt mere på plads, men det går ikke hurtigt.
Send en kommentar