torsdag, oktober 09, 2008

Hvor er det dejligt



Vi nyder at der nu er kommet kreaturer på marken udenfor køkkenvinduet. Det er jo efterhånden ikke hverdagskost at se kreaturer på græs, da det efterhånden kun er kødkvæg som græsser, så vi må nyde synet indtil det er tid til at dyrene kommer på stald for vinteren.
Vejret viser sig ellers fra den pæneste side i dag, så Poul Erik klipper plæne, så græsset ikke er for langt når vi forhåbenligt på lørdag, skal tilbringe dagen i baghaven sammen med børnene, som kommer på besøg her i den kommende weekend. Der skal laves græskarmænd, og som sædvanlig bages det første hold pebernødder. Det er en efterhånden 20 år gammel tradition, så det kan der ikke rokkes ved. Hvis der bliver tid i overskud, vil der nok også blive filtet lidt, samt lavet et par nye fuglekasser. Vi keder os aldrig.

Ingen kommentarer: