torsdag, oktober 16, 2008

Mad




Da vi havde børnene hjemme på lang weekend her først i efterårsferien, blev der lavet mad efter alle kunstens regler. Bl.a. tilberedte vi en stor gang sammenkogt carryret på bålstedet, og desuden blev der lavet kylling på Weberen, så det var godt at vejret artede sig så der var mulighed for udendørs tilberedning af maden. Desuden blev der bagt pandekager, både til dessert og morgenmad, så en del tid er gået med madlavning, men det er også ret hyggeligt når der er flere til at spise af det.
I dag er jeg begyndt på arbejde igen, og det var som vanligt ret hårdt, da der er havnet store bunker på skrivebordet, så det tager et par dage at få styr på bunkerne. Heldigvis er der jo nu kun 1 dag tilbage af denne uge, og så venter en weekend forude, hvor der ingen planer er.
I aften kommer der gæster, vi har været dovne, så der er bestilt "stjerneskud" og købt bagerbrød, så vi skal bare nyde samværet med gæsterne og det glæder vi os til.

Ingen kommentarer: