lørdag, oktober 11, 2008

Kartoffelferie

Så er kartoffelferien begyndt. Børnene er her indtil mandag aften.
Der var lovet godt vejr i dag, men det er der ikke, men alligevel vil vi tilberede mad over bål.
Sussi ankom torsdag, og havde lidt forberedelse til sit arbejde på Svendborg Museum, som lige skulle klares i går, så sammen kiggede vi på www.gamledanskeopskrifter.dk da hun skal tilberede gammeldags mad på museet 4 dage her i uge 42. Valget faldt på Gule ærter, Grønkålsuppe, Labskovs og Kartoffelsuppe, så der blev udformet indkøbsliste. Der skulle indgå kartofler i alle retterne, så hvis nogen kommer forbi Svendborg er der mulighed for smagsprøver. Sune ankom så i går, han skulle først lige deltage i skolerne motionsdag, men nu er vi alle samlet, så må prøve at finde gode aktiviteter på trods af vejret.

Ingen kommentarer: