I går da der igen skulle plukkes brombær, fandt vi også gædesmuttens rede, som også befinder sig i brombærplanten. Et fantastisk byggearbejde, fuldstændig lukket, kun med et lillebitte hul som ind- og udgang. Vi ved så at gærdesmutten også bruger reden som vinterbolig, så det er klart at den skal være helt tæt, for at modstå vinterens kulde.
P.S. Katten er ved egen hjælp kommet ned fra falkekassen, måske vil den ikke derop lige med det første igen.
Brombærrene som blev plukket igår blev brugt til en brombærlikør.
375 g brombær
250 g sukker
35 cl vodka
Bland bær, sukker og vodka i et stort glas.
Vend glasset 2 gange om dagen i en uge.
Vend glasset 1 gang om dagen i den næste uge.
Vend glasset hveranden dag den næste uge.
Trækker 4 uger mere.
Filtreres.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar