torsdag, juli 12, 2007

1. feriedag


Der er ikke netop dømt ferie- og sommervejr. Termometeret har kun sneget sig op på 14,1 grader så der er ikke megen lyst til at sidde i haven med en god bog. I stedet for bliver dagen brugt til at gå på rov i krydderurtebedet. Der bliver klippet og nippet masser af gode spidser fra planterne, som så skal hænges til tørre og gøre god gavn til vinter til the og i gryderetter.
Der er både oregano, anisisop, sødskærm, cironmelisse, grøn mynte, pebermynte, lemonmynte og æblemynte, så der er lidt for enhver smag. Ellers er det dejligt at have ferie, der har endnu ikke været regnvejr idag, og den kolde sommer klares med lidt ekstra tøj.

Ingen kommentarer: