mandag, juli 23, 2007

Anis Isop



Så blev det tid for en af de gode kryddersnapse nemlig en dejlig sød snaps trukket på blomsterne af Anis Isop.
Nogen kildeangivelse har jeg ikke, men det første jeg husker om denne snaps er at Sune en sommer kom med nogle af de smukke lilla blomster og sagde at vi skulle prøve at lave snaps på den, og det gjorde vi så. Det viste sig at være en stor succes og vi har hvert år siden lavet en pæn portion.
Opskriften er som følger:
Pluk 8-10 blomsterstande, læg dem i et syltetøjsglas og hæld vodka over så det dækker (2-3 dl).
Lad trække i 5 dage og filtrer. Essensen kan lagres og vinder blot derved, men kan dog også drikkes straks. Bør fortyndes en del så Anis Isop'en blot anes.(pe)

Ingen kommentarer: