fredag, oktober 19, 2007

Efterårsmorgen


Dette var så den første morgen i dette efterår hvor jorden var dækket med rimfrost. Termometeret har dog kun været nede på 0,3 grader, men det sidder også i 2 meters højde, så der har altså frosset ved jorden. Ellers tegner alt til at det bliver en smuk dag, solen er lige stået op, der er ikke en vind som rører sig, så jeg tror der gode muligheder for diverse udendørssysler idag.
Om lidt kører jeg til slageren, for at indkøbe kød til en god gryderet, som så kan simre i bålgryden, mens vi laver alt muligt andet. Der er bl.a. planer om at lave græskarhoveder, og ellers bare gøre mere vinterklar i haven. Jeg har endnu ikke været nede ved dahliaerne, så jeg har ikke set om de har fået så megen frost, at det er tiden for at tage dem op, men måske er vi heldige, at der går flere dage endnu, så der kan plukkes endnu nogle buketter.

Ingen kommentarer: