Så er vi igen vendt tilbage til normaltid, d.v.s. at jeg denne morgen har været oppe siden klokken "----". Jeg synes det er noget fjolleri med sommertid, da jeg hvert forår har utrolig svært ved at vænne mig til den ændrede tid, og her om efteråret går det jo oftest som i dag, hvor jeg er kommet alt for tidligt op, og så bliver jeg altid for tidligt søvnig og så går der en rum tid inden min krop har vænnet sig til en anderledes rytme.
Jeg startede dagen med at tænde stearinlys, og så tullede jeg lidt rundt og ryddede op, ordnede noget vasktøj, drak et par kopper kaffe indtil Poul Erik også kom op. Nu er der så lavet dejg, som står og hæver, der er ved at blive malet gulvlister på loftet og klokken er kun 11.10, så det bliver en lang lang dag. Jeg tror at straks vi har ser Forbrydelsen i TV i aften, kalder sengen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar